Jump to content
íslenska

Jon Egil og Jon Bjarne

Jon Egil og Jon Bjarne
Author
Guðrún Helgadóttir
Publisher
Óskráð
Place
København
Year
1977
Category
Danish translations

Jón Oddur og Jón Bjarni, translated to Danish by Helle Degnbol.

From Jon Egil og Jon Bjarne:

Der blev altid diskuteret politik ved middagsbordet. Så  kom der forskellige mænd og damer på besøg, og de sad altid og rakkede ned på andre mennesker. Det havde drengene ellers fået ad vide, at de ikke måtte gøre. Anna Joninas lærer var opstillet for et eller andet parti, og en gang sagde mor til en af de damer, hun var i parti sammen med, at ham Anna Joninas lærer var en kæmpetorsk. Kan lærere godt være kæmpetorsk? spurgte Jon Bjarne Anna Jonina. Ja, det kan de i hvert fald, sagde Anna Jonina. Det syntes drengene var højst mærkværdigt.
 Efterhånden som valget nærmede sig, blev der mere og mere at lave. Drengene skulle bære blade ud for mor den ene dag og for far den næste, men det så ikke ud, som om folk var særlig begejstrede for det, de fik at læse i. En mand gav sig til at skælde og smælde på drengene, og en anden sagde, at det her ville han smide lige lukt i skraldebøtten. En gang var der et stort billede af Anna Joninas lærer i et blad, og så  var der en gammel dame i deres gade, der sagde: Den mand er fuld af løgn! Jon  Egil og Jon Bjarne var mildest talt forbavsede over alle de uhyrligheder. De havde aldrig før hørt voksne mennesker tale så grimt om hinanden.
 De diskuterede sagen med mor og far, der sagde, at på Island havde enhver lov til at mene, hvad han eller hun ville, og derfor var det rent ud sagt en frækhed at rakke ned på folk, bare fordi de havde andre synspunkter end én selv. Mor kom slet ikke ind på, at hun selv havde kaldt Anna Joninas lærer for en kæmpetorsk, det havde hun måske glemt. Det var for øvrigt heller ikke pænt over for far, for han var i samme parti som læreren. Mor sagde, man skulle holde sig til sandheden og stå ved det, man har sagt. Og det syntes drengene var helt rigtigt.
(77-79) 

More from this author

I Troll Islandesi

Read more

Islandi trollilugu

Read more

A Giant Love Story

Read more

Meira af Jóni Oddi og Jóni Bjarna (More of Jón Oddur and Jón Bjarni)

Read more

Meiri um Jón Odd og Jón Bjarna

Read more

Núna heitir hann bara Pétur (Now He

Read more

Oddaflug

Read more

Öðruvísi dagar (Different Days)

Read more

Ruska : en kjærlighetshistorie fra Island

Read more