The novel Skugga-Baldur, translated to Danish by Kim Lembek.
Sjón received The Nordic Council's Literature Prize for the book in 2005.
From Skygge-Baldur:
Gråbrune fjeldrævi ligner sten så utroligt at det næsten er løgn. Når de ligger op ad dem om vinteren, er det håbløst at skelne dem fra selve de stenede omgivelser, ja, meget vanskeligere end de hvide man altid kan ane som gullige skygger mod sneskorpen.
En gråbrun hunræv ligger tæt ind til sin sten og lader den kraftige blæst feje hen over sig. Den vender bagdelen mod vinden, ruller sig sammen og stikker snuden ind under baglåret, lukker øjnene halvt så pupillen lige skimtes. Og sådan holder den je med manden som ikke har rørt sig siden han lagde sig under den fremspringende snedrive her på Asheimars øverste skråninger - for omtrent atten timer siden. Det har sneet og føget hen over ham så han mest af alt ligner en sammenstyrtet tørvevæg.
Og dyret skal passe på ikke at glemme at han er jæger. Han begyndte forføgelsen sydpå i Botn. Himlen var skyfri og morgenrøden så sort som den kan blive om vinteren. Manden tumlede ned ad tunet, satte kursen nordpå over Asar mod Lille-Bjarg. Dér var det endnu ikke føget til.
Da han var nået frem, så han en bevægelse oppe på højdedraget. Han stak hånden ind under frakken og tog kikkerten frem, trak den ud og satte den for det gode øje:
Jo, der var ingen tvivl!
Her var en mikkelsdatter på farten.
(7-8)
